Herregod træning Et træningshold, hvor fokus er på stærkere og hurtigere muskler. Udholdendhedstræning er godt og vigtigt, men vi vil til Herregod træning have som målsætning at træne med tungere vægte og færre repetitioner, for at opnå muskler der udvikler større kraft, hurtigt. Vi arbejder med alle de store muskelgrupper, og er koncentreret om kroppens stamme: ryg- og mavemuskler. Vi tager fat i de store håndvægte og vægtstænger og med et mix af pulstræning, cirkeltræning, bodypump, powersekvens, Bcube-system, leg og konkurrence - vil det uundgåeligt blive Herregod træning - også for seje kvinder !! Puls og styrke Der er fokus på både kredsløbstræning og muskeltræning på en sjov og varierende måde. Derudover vil træning af ryg og mave muskulatur indgå som et centralt element, idet disse er essentielle for vores holdning. Dette betyder dog ikke at muskelgrupperne i arme og ben er udeladt. Der vil indgå sekvenser som leger med vores koordinations evne såvel som vores udholdenhed. Alt i alt skulle man efter en time med puls og styrke have gennemarbejdet kroppens muskler og samtidig fået varme ud til tæerne… Er en nyere form for træning, hvor fitness og dans er kombineret. Udgangspunktet er latinamerikanske og afrikanske rytmer, som sætter bevægelser i vores krop. Træningen bygger på forskellige trin, øvelser og indimellem kortere serier inspireret af dansestile som f.eks. salsa, cha cha cha, merengue og reggeaton. Træningen foregår uden redskaber. Holdet er for alle, både uerfarne og øvede. Dansetimens mål er at få smilet frem og sved på panden. |