En idrætsfysioterapeut har speciel viden og interesse i behandling og genoptræning af personer med idrætsrelaterede symptomer i bevægeapparatet. Idrætsfysioterapeuten har indsigt i de fysiske krav som er karakteristisk for den enkelte idrætsgren og er vidende om skadesmønstre og epidemiologiske forhold inden for idræt.
Undersøgelsen og behandlingen af en person med idrætsrelaterede skader vil tage udgangspunkt i en undersøgelse, hvor skaden vurderes og lokaliseres.
I vurderingen tages, der også hensyn til hvilke disponerende og vedligeholdende faktorer, der indgår, samt hvordan disse overvejelser kan medinddrages i forebyggende og behandlingsrelateret fysioterapi.
Der rådes og vejledes i forebyggende træning i forhold til skader i den enkelte idrætsgren.
Kommunikation med samarbejdspartnere er en væsentlig del af idrætsfysioterapeutens arbejdsområde, herunder især læger og trænere.